kontakt
Skriv eller ring, når det føles rigtigt
Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige. Det vigtigste er, at du tager det første skridt. Vi finder sammen ud af, hvad der giver mening.

Du er altid velkommen til at kontakte mig via telefon eller SMS, hvis du ønsker at bestille en tid eller har spørgsmål. Når jeg har klienter, er min telefon ofte helt slukket for at skabe ro og nærvær i samtalerne. Derfor er det allerbedst at sende en SMS – jeg svarer altid samme dag.
Jeg ved, at det kan kræve mod at række ud, og jeg bestræber mig på at møde alle henvendelser med nærvær, respekt og omsorg.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder i overensstemmelse med foreningens etiske retningslinjer. Din henvendelse og det terapeutiske forløb er naturligvis omfattet af tavshedspligt.
Min praksis i Gadevang
Privatpraktiserende Psykoterapeut MPF
Louise Lagoni
Gadevangsvej 104
3400 Hillerød
Min lille praksis med det stribede gulv ligger i naturskønne omgivelser i Gadevang ved Hillerød. Her er der ro, nærvær og plads til bare at være.
Da Gadevang er en lille skovby, kan busforbindelserne være lidt begrænsede. Kommer du i bil, er der mulighed for parkering lige foran det lyserøde hus.
Jeg vil bede dig om først at komme cirka 5 minutter før din aftalte tid, da jeg ikke har et venteværelse. Det hjælper med at skabe ro og samtidig respektere de andre klienters privatliv og fortrolighed.

Jeg tror ikke på hurtige løsninger eller perfekte mennesker.
